Her i weekenden var Rolfsted IF repræsenteret ved indendørsstævnet Langeskov Cup. Dejligt at se os repræsenteret med nogle glade børn i både U7, U8 og U9 og masser af forældreopbakning til at heppe og støtte. Børnene klarede sig fint, og Rolfsted opnåede flotte placeringer med bl.a. en 1. plads og en 2. plads foran bl.a. OB. Et bevis på at også små klubber kan klare sig med godt kammeratskab og lysten til at spille fodbold.

Det varer ikke længe før udendørs sæsonen starter op igen. Skal jeres børn være med og opleve kammeratskabet med deres venner fra skolen og børnehaven, så håber vi at se mange af jer, når vi starter udendørs. Nærmere info omkring opstarts dato følger.