Kære alle i RIF

På baggrund af den seneste melding om Covid 19 restriktionerne har RIF i samråd med Rolfhallen aftalt et nyt sæt færdselsregler for den kommende periode.
De nye regler for brug af hallen indebærer at der vil være forsk. indgange til de forskellige aktiviteter for på den måde at begrænse berørings - og kontaktflader - og for at undgå at for mange forsk. personer mødes med hinanden. Reglerne bliver formidlet via de respektive afdelinger så vi på den måde for en direkte kommunikation til alle det måtte vedrøre.

Vi ved at der kan være meget at forholde sig til, og derfor vil der blive skiltet på dørene på hallen om hvilke aktiviteter, der kan lukkes ud og ind af den pågældende dør, og så håber vi, at vi på den måde får skabt en sikker og tryg færdselskultur, der medfører at vi kan holde rigtig meget i gang på samme tid som det er forsvarligt og forståeligt. Omklædningsrummene vil blive blændet af og der vil være krav om mundbind til og fra aktiviteter.

Det er glædeligt, at rigtigt meget stadig kan lade sig gøre idet børn og unge indtil 21 år er undtaget, men færdselsreglerne i Rolfhallen gælder alle, så vi har en fælles ramme som alle forholder sig til. I denne tid skal vi hjælpe hinanden med at holde fokus på at holde foreningen og hallen i gang - og det håber vi at alle er indforstået med.

Skulle der være spørgsmål i forhold til de nye færdselsregler kan du kontakte halinspektør Per Rasmussen eller Jesper Larsson fra hovedbestyrelsen i RIF.

Hovedbestyrelsen